logo

Kontoret for Husblokanliggender

 

 

 

KH

Kontoret for Husblokanliggender

-en social servicevirksomhed og et kunstkuratorisk projekt

 

Læs om:

 

Dagmarsminde husblok

*

Kontoret

*

husblok.net

*

Kontakt

 

SENESTE:

17/5/2017 Bestyrelsen i beboerforeningen BOREP, der har hjemme i Dagmarsminde husblok, beslutter at se nærmere på BLOKWARE til intern kommunikation.

6/1/2017 husblok.net oppe igen, med nye forbedringer.

5/1/2017 husblok.net er nede lige nu. Den skulle gerne være oppe igen om få dage.

17/12/2016 RIP JEPL

21/11/2016 Husblok.net kører nu med BLOKWARE version 0.0.0.8! Bl.a. med krypterede grupper, forbedret admin-panel, bugfixes.

13/10/2016 Det er med glæde og stolthed at Kontoret hermed kan annoncere, at Dagmarsminde husblok nu har en digital infrastruktur på dagmarsminde.husblok.net. Softwaret bag hedder Blokware og er for nuværende i version 0.0.0.7.3.0, hvilket vil sige før beta, men fuldt fungerende! Det vil ikke blive tilbudt husblokkens beboere på anden end eksperimentel basis før version 1.0. Læs om Kontorets Blokware-projekt her.

12/08/2016 Husblok.net oppe med blokware for femte døgn i træk, fra Kontorets egen server. Læs om Kontorets Blokware-projekt her.

3/5/2016 Husblokken er blevet preliminært navngivet som ‘Dagmarsminde husblok’. Efter DL der boede i husblokken i 46 år inden hun døde i januar i år.

26/4/2016 Så er husblok.net oppe lige nu, fra Kontorets egen server, med softwaret ‘blokware’!! Sitet er et eksperiment og ikke oppe hele tiden. Detaljer følger.

16/3/2016 Kontoret har startet egen Youtube-kanal. Det første klip er med den franske filosof Gérard Guest der fortæller om Martin Heidegger, antikkens græske tænkere og vor tids globale katastrofe her. Klippet introducerer nogle af overvejelserne bag Kontorets kunst-kuratoriske arbejde.

15/3/2016 Robert Guthrie holdt ord: Ny installationsvejledning til Loomio oppe her.

12/3/2016 Robert Guthrie fra Loomio: “Sorry for the radio silence on this issue. I was not sure what kind of time-frame to expect this work to be updated. However I’m pleased to say that I’m working on it now. Currently documenting how to deploy Loomio with a docker image that I’m building. This will replace the dokku based approach. I’ll be deploying and updated tech manual at the end of this, which I’m pretty excited about. Thanks for your patience, I expect to have something up early next week” :-D.

25/2/2016 Det er ikke kun her på Kontoret at der er vanskeligheder med at få Loomio installeret og i produktion, læs om det her. Og læs om Kontorets Loomio-projekt her.

13/2/2016 DL bisættes i Vor Frue Kirke.

31/1/2016 DL dør fredeligt.

3/12/2015 ‘Deploy user’-problemet løst, opkriften findes her. Men vi sidder fast ved Deploy and test, dvs det allersidste skridt inden Loomio rent faktisk er opppe at køre på den virtuelle server. Istedet for Loomio er der på Kontores domæne (http://loomio.husblok.net) en Nginx fejlmeddelelse: ‘502 Bad Gateway’. Det har tilsyneladende at gøre med et grafisk element (fav.icon) som ikke kan nås i Docker-containeren. Læs om Kontorets Loomio-projekt her.

6/11/2015 Efter en revision af Loomio’s wiki på Github for 29 dage siden ser det ud til at instruktionen til hvordan man opretter en ‘deploy user’ mangler, denne er uomgængelig før Loomio kan startes op. JEPL er på opgaven.

6/10/2015 Udviklingsmiljø installeret. Produktionsserver meget tæt på færdiginstalleret. Herefter mangler ‘kun’ konfigureringen af mailserveren, før Loomio beta er i luften. Læs om Kontorets Loomio-projekt her.

24/9/2015 Endnu en kæmpe tak (se nederst) til TKRH som lagde vejen forbi Kontoret i forgårs, for besøget, for uvurderlig CSS-kode og for referencen til digtet om ægget der går i Nørreport Bio; læs det her.

15/9/2015 To forsøg mislykkedes i går, da JEPL og Kontorets udsendte endnu en gang mødtes med det formål at installere den nyeste version af et Loomio udviklingsmiljø.

25/8/2015 Relevant artikel fra New York Times:Italian Neighbors Build a Social Network, First Online, Then Off‘.

9/8/2015 UPS-enheden tilsluttet Kontorets server og konfigureret med NUT (UPS Network Tools). En på ingen måder let opgave løst brilliant af JEPL. UPS-enheden holdt serveren kørende i knap en halv time uden strøm udefra, hvorefter den lavede en kontrolleret nedlukning af styresystemet. Samtidigt er serverens BIOS blevet konfiguret således, at den starter op igen når strømmen kommer tilbage. Sweet.

29/7/2015 UPS-enhed (Uninterruptible power supply) indkøbt til Kontoret. Den er på 650VA/400W, hvilket er rigeligt til at serveren kan foretage en kontrolleret nedlukning af Loomio i fald af en strømafbrydelse på Kontoret. En ukontrolleret nedlukning kunne betyde tab eller korruption af data.

18/6/2015 Rich fra Loomio fortæller om arbejdet med at gøre Loomio tilgængeligt for blinde her (4 min.).

10/6/2015 SSD harddisken bygget ind i Kontorets server. Se hvordan her (Beta).

1/6/2015 Kontoret stifter gæld! Nærmere bestemt taknemmeligheds-gæld, idet MSL, en af Kontorets betroede forbindelser, har doneret den 120gb SSD harddisk som er omtalt nedenfor (22/5) til Loomio-projektet. Taknemmelighedsgæld er en af valutaerne i husblokkens sociale økonomi og Kontoret ser gerne, at der stiftes en hel del mere, på kryds og tværs. Næste skridt i Loomio-projektet: indbygning af den nye disk i Kontoret’s server.

29/5/2015 I forbindelse med folketingsvalget anbefaler Kontoret for husblokanliggender Hæv stemmen! -I hvilket det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme af Søren Mau fra Kontorets bogreol. Suppler evt. med denne artikel fra politiko.dk.

22/5/2015 Opsætningen af Loomio på den virtuelle server gik godt nok til, at JEPL og Kontorets udsendte nu vil prøve installeringen af på Kontorets server. Kontoret afventer i disse dage en 120gb SSD harddisk fra en betroet forbindelse, denne skal bygges ind i serveren for at kunne spejle den primære harddisk og således give en større datasikkerhed i påkommende tilfæde. Disken skal være på plads og RAID sat op før Loomio kan installeres. Læs mere om Kontorets Loomio-projekt her.

8/5/2014 Kontorets udsendte udsendt til opkvalificering i urban selvforsyning 5-11 juli på Suhrs sommerhøjskole.

5/5/2015 Nyudgivet bog indkøbt til Kontorets bogreol: Naturen er hellig af Jens-André P. Herbener. I kapitel 17 sammenligner forfatteren det moderne samfund med en selvmordskult. Det værd at tænke over. Mere om bogen i artiklen ‘Skal guderne redde miljøet?‘.

15/4/2015 Forarbejdet med at sætte Loomio op på en server er gået igang på Installing Loomio-forummet, hvor JEPL har skrevet ind med et spørgsmål og fået et svar. Læs mere om Loomio-projektet her.

12/4/2015 Loomio udviklingsmiljø sat op! JEPL og kontorets udsendte fortsatte i går ved problemet fra sidst (se nedenfor) og efter en del genvordigheder lykkedes både bundle install og opsætningen af databasen. JEPL er, kan det konstateres, fucking genial. Næste skridt er, via udviklingsmiljøet på den virtuelle desktop, at sætte Loomio op på en virtuel server.

4/4/2015 Husblokkens så vidt vides eneste træ er sprunget ud, for lidt over en uge siden.

22/3/2015 SG og LG er pionerer indenfor grøn omstilling og beærede lørdag til søndag kontoret med en overnatning. Læs om deres skærmydsler med Naturstyrelsen i artiklen ‘Bæredygtighed på skråplanet‘ i Information.

_MG_4039

4/3/2015 Mens vi venter på Loomio 1.0. eksperimenterer JEPL og kontorets udsendte med beta-versionen. For at kunne sætte den op på en lokal server, er det nødvendigt først at have et Loomio udviklingsmiljø sat op på en desktop. Vi fulgte instruktionerne på en virtuel desktop med Ubuntu 14.04 og fik installeret rbenv og ruby-build og trukket kodebasen fra Github, men ved ‘Bundle install’ opstod en konflikt mellem Ruby som er version 2.2.0. og Gem-filen, der specificerer 2.0.0. Et udsøgt problem serveret til næste gang.

20/2/2015 Kontorets hjemmeside er hermed oppe, takket være uvurderlig hjælp fra TKRH. Siden vil løbende blive udbygget og rettet til i fremtiden. Den skal give indblik i kontorets aktiviteter og de overvejelser der ligger bagved.